Max Bögl eri fuld gang med at opføre 128 boliger på Store Torv i Tingbjerg ved Brønshøj. Innovater A/S er bygherre, og det landsdækkende firma Erik Arkitekter A/S er arkitekt på det nye byggeri, hvor fokus er at etablere tidssvarende boliger, der matcher de nuværende standarder på et konkurrencedygtigt byggeri. Projektet er led i en omfattende byfornyelse af området, der både indeholder opførelse af nye boliger, renoveringer af bestående boliger samt forbedringer af de fælles udearealer.
Optimering af hver lejlighed
Under projekteringen har arkitekten haft fokus på at optimere udformningen og planløsningerne af hver lejlighed. Det betyder, at der er valgt forskellige udformninger af badeværelserne, der bliver bygget på stedet. ”Der er afsat plads til erhverv i en del af stueetagen og de fleste lejligheder forsynes med altaner. Byggeriet etableres med tag med rejsning og murede facader, således at de fem blokke kommer til at fremtræde sammenhængende med et forskelligt udtryk”, forklarer Regionschef Michael Cohen fra Max Bögl, der er ansvarlig for byggeprojektet.
Efter nedrivningen af det gamle butikstorv, gik udgravningen af det nye store byggeprojekt i gang i maj måned. ”Samlet set har vi fjernet 40.000 tons jord svarende til ca. 1.100 lastbiler” tilføjer Michael Cohen.
Den første blok er afleveret
Den første boligblok – Blok A - er allerede afleveret i august, og når alle fem boligblokke står færdige i 2023, vil byggeriet fremstå som en integreret del af bydelen med et arkitektonisk løft. Der etableres ligeledes et haveanlæg med små grønne oaser, som omkranses af byggeriet, og hvor de lokale beboere kan opholde sig. Desuden bliver der bygget en underjordisk parkeringskælder med parkeringspladser til områdets beboere.
Foto: ERIK Arkitekter
Fokus på arbejdsmiljø og information
For at fastholde en god dialog med lokalområdet, har vi etableret samarbejde med Tingbjerg Forum. Sideløbende med at opfylde kundens forventninger til byggeriet, hvad angår levering, kvalitet og bæredygtighedscertificering har vi også konstant fokus på at etablere et godt og sikkert arbejdsmiljø. Plus vi er i løbende dialog med bygherre, Tingbjerg Forum og øvrige lokale aktører i området. Til eksempel anbefaler vi vores samarbejdspartnere, kontraktholdere, håndværksmestre og byggeservicefirmaer at samarbejde med det lokale jobcenter for at ansætte lokal arbejdskraft under byggeprocessen Tingbjerg Forum inviterede børn fra den lokale skole til at dekorere hegnet omkring byggepladsen, og der er etableret huller i hegnet omkring byggepladsen, så de lokale beboere kan følge byggeriet.
Faktaboks
- BST Brønshøj – Byggeriet Store Torv i Tingbjerg
- 11.400 m² boligbyggeri, 1.200 m² erhverv samt en parkeringskælder
- Bygherre: Innovater
- Totalentreprise: Max Bögl
- Byggeperiode: Ultimo 2020 – medio 2023