BaseCamp Lyngby

27.11.2020

Totalentreprenør på det ikoniske og prisvindende byggeri BaseCamp Lyngby

Max Bögl har i samspil med JFP stået som totalentreprenør for det spektakulære byggeri BaseCamp Lyngby, som snor sig elegant igennem det omkringliggende landskab.

BaseCamp Lyngby

 

BaseCamp Lyngby er et helt unikt boligbyggeri, der er tegnet af Lars Gitz Arkitekter, og som allerede har modtaget en lang række priser. Det spektakulære byggeri vokser i højde fra nul til seks etager og har et stort grønt tag på 8.100 m², hvor der er etableret solceller, urtehaver, terrasser samt en 800 meter lang løbebane. Med sine 41.150 m² rummer det ikoniske byggeri ikke mindre end 785 boliger fordelt på 639 studieboliger, 69 firmaboliger, 48 boliger til seniorer og 30 mindre udlejningsboliger. I centrum af byggeriet er der et 2.700 m² rundt fælleshus, der tilbyder et væld af faciliteter som fitness, vaskeri, studiesal og festsal.

 

basecamp lyngby 02 max boegl
Foto: Ky Tran

 

BaseCamp Lyngby er netop blevet kåret til Årets Byggeri i 2020 i kategorien Bolig for sin flotte, anderledes og gennemtænkte facon, og tidligere på året modtog de den anerkendte Iconic Award 2020 for en innovativ arkitektur, der favner fællesskab på tværs af aldersgrupper.

 

Bæredygtighed, materialevalg og holdbarhed

 

basecamp lyngby 03 max boegl
Foto: Ky Tran

 

Til trods for den spektakulære arkitektur uden ret mange lige linjer og rette vinkler, er det lykkedes at skabe et rationelt og bæredygtigt byggeri med fokus på materialevalg og holdbarhed.

Som følge af byggeriets bugtede arkitektoniske form, er der forskellige typer spændende lejligheder, og det har stillet anderledes krav til de forskellige byggematerialer. På Max Bögls betonelementfabrikker er der fremstillet en specialproduktion på i alt 10.700 betonelementer til byggeriets mange facader og indvendige vægge, med mange varianter i størrelse og form. I en kort overgang beslaglagde BaseCamp kapaciteten på flere af Max Bögls betonelementfabrikker i Tyskland.

 

basecamp lyngby 42 max boegl
Foto: Ky Tran

 

”Det er et usædvanligt men også meget spændende byggeri, der har krævet en ekstraordinær indsats hos de mange leverandører men også landmålerteknisk. For Max Bögl har det store byggeprojekt stillet særlige krav rent logistisk som f.eks. at få de enkelte elementer leveret i en bestemt rækkefølge pga. boligernes forskellige ruminddeling og højde. Elementerne blev leveret dagligt fra vores fabrikker med tog fra Tyskland og videre til byggepladsen på lastbiler. Vi modtog i perioder 50 lastvogne dagligt og har haft op til 240 håndværkere på byggepladsen”forklarer Regionschef Michael Cohen fra Max Bögl, som har været ansvarlig for byggeprojektet.

 

Projekt leveret til tiden

 

basecamp lyngby 05 max boegl
Foto: Ky Tran

 

BaseCamp Student, som er bygherre på det gigantiske projekt, bygger rumlige og lyse boliger i skandinavisk design med tradition for enkelhed – og med mennesket i centrum.

Byggeriet startede op medio 2018, og til trods for at Corona-krisen indtraf midt i byggeperioden, blev de 639 studieboliger allerede afleveret 1. juni, så de var klar til studiestart. Den øvrige del af byggeriet blev leveret til den oprindeligt planlagte tid - 1. september 2020.

 

basecamp lyngby 06 max boegl
Foto: Ky Tran

 

”Vi har helt overordnet været meget glade for samarbejdet med Max Bögl på både det professionelle og det menneskelige plan. Vi har haft en virkelig god dialog igennem hele byggeprocessen, og der har været konstant fokus på høj kvalitet, leveringssikkerhed og fremdrift i de enkelte byggefaser. Desuden var vi også meget tilfredse med betonelementernes høje kvalitet. Corona har selvfølgelig været en udfordring i byggeperioden, men med en høj grad af løsningsorienteret teamindsats hos Max Bögl og JFP, lykkedes det på bedste vis at tilrettelægge arbejdet Corona-sikkert med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og samtidig sikre konstant fremdrift”forklarer Lars Hagstrøm Development Director hos BaseCamp Student.

 

basecamp lyngby 07 max boegl
Foto: Ky Tran

 

basecamp lyngby 08 max boegl
Foto: Ky Tran

 

basecamp lyngby 09 max boegl
Foto: Ky Tran

 

Faktaboks

  • BaseCamp Lyngby
  • Boligbyggeri 41.150 m², 785 boliger fordelt på studie-, senior-, firma- og udlejningsboliger samt et fælleshus på 2.700 m².
  • Bygherre: BaseCamp Student.
  • Totalentreprise: Max Bögl og JFP. Max Bögl har leveret 5.400 betonelementer og 5.280 facadeelementer.
  • Byggeperiode: juni 2018 – september 2020.
  • Byggesum ca. 500 mio. DKK ex. moms.

This website uses cookies. By using our website, you consent to the use of cookies. Learn more ...